DIY: Sådan syer du en kjole i tartan

I samarbejde med Susan Jackson

Materialer

2,4 m tartan - til denne er der brugt vores lilla skotskternet tartan flannel

Saks og sytilbehør
Mønsterpapir og blyant
Snørreringe
Vliseline til belægning

Tankerne bag kjolen i tartan:

Da jeg er stor fan af mønstrene fra Fibre Mood, har jeg endnu engang lavet en kjole derfra. Dog har jeg forlænget mønsteret en smule, da jeg synes at modellen var lige kort nok.

Som sædvanlig har jeg startet med at tegne mønsteret af. Jeg vil i dette blogindlæg vise, hvordan man kan lave sin egen belægning - både hvis man nu mister sin mønsterdel, eller hvis ens mønster har et kantebånd som afslutning, eller hvis man bare gerne vil lave om på halsudskæringen. Jeg bryder mig ikke om at mit tøj sidder alt for højt oppe i halsen, og jeg ændrer derfor tit på mønstrene.

Når man først ved, hvordan man skal gøre, så er det enormt simpelt!

Jeg viser ikke hele gennemgangen i at sy en kjole, men kun lige nogle af de tips og tricks, som jeg synes er gode at have med.

Hvad er tartan?

Tartanstof består af 100% ren bomuld. Tartan er kendetegnet ved sine vandrette og lodrette striber i forskellige farver, hvor de krydser i en 90 grader vinkel.

Tartan kan bruges til en bred vifte af projekter - både i indretningen og som beklædning såsom nederdele, kjoler, bluser, gardiner, bordpynt, bordløbere, duge, servietter, pudebetræk, bukser, tørklæder og let afslappede kitler til de varmere dage.

Derudover er alt vores tartanstof certificeret med OEKO-TEX 100-certificeringen. Det betyder, at du med vores tartan sikrer dig, at du får et materiale som er testet for skadelige stoffer, bl.a. kemikalier og farvestoffer. Det giver dig som forbruger en høj produktsikkerhed.

Mønster:

Da jeg er stor fan af mønstrene fra Fibre Mood, har jeg endnu engang lavet en kjole der fra.

Det letteste at gøre, når man skal tegne en ny belægning er at bruge et målebånd eller sømometer. Jeg foretrækker et målebånd, da mine belægninger typisk er 4-5 cm brede. Der er det lettere med målebåndet, da det ikke er så bredt.

Om man starter med sit bagstykke eller forstykke er fuldstændig lige meget. Det er samme teknik. På dette mønster har jeg lavet en belægning, der er 4 cm. bred. Det betyder, at jeg har markeret 4 cm. inde på min halsåbning hele vejen rundt, som man kan se på billedet.

Jeg har herefter tegnet stregen fuldt op. Nu sidder jeg med formen på min belægningsdel. Nu skal den bare tegnes op på et andet stykke papir, klippes ud, og så er der en helt ny belægning!

Jeg har gjort præcist det samme med belægningen på bagstykket.

Placering af tern:

Når man arbejder med stof der har tern eller striber, kan det godt betale sig at købe lidt ekstra stof i forhold til hvad ens opskrift siger, medmindre man er ligeglad med hvordan mønsteret sidder. Jeg har arbejdet med at få de lodrette tern til at passe, så midt bag og midt for var enten midt i et tern, eller midt imellem tern.

Ærmerne er også placeret så de ligger samme sted, så de bliver ens når kjolen er syet færdig. Hvad jeg til gengæld ikke har gjort, og som jeg ærgrer mig over, er at få ternene på kjolens sider til at passe sammen. Jeg var så koncentreret om at få det til at passe midt for, at jeg glemte det andet. For at få siderne til at passe, skulle jeg have placeret både for og bagstykkes end hjørne det samme sted i et tern. På den måde ville det have passet bedre. Normalt ville jeg have startet i sidesømmen i toppen, men når der er et indsnit i mønsteret, er det noget mere besværligt at få det til at passe, hvis man starter fra toppen.

På lommer og belægning har jeg ikke arbejdet med placeringen af tern, da man ikke kommer til at se det alligevel. Og så er det bedre at få placeret mønsterdelene på en måde, så stoffet bliver udnyttet.

Syning af kjolen:

Nu til selve syningen af kjolen. Det er en forholdsvis simpel kjole at sy sammen, da hele kjolen kun består af forstykke, bagstykke, ærmer og lommer. Og selvfølgelig belægning.

Før der skal syes noget, skal der stryges vliseline på belægningen, der hvor snørehullerne skal være placeret. Du kan med fordel stryge vliseline på begge belægningsdele. Er der indsnit, er de det næste der syes sammen.

Forstykke og bagstykke syes sammen i skuldersømmen. På billedet kan du se, hvordan de skal placeres. Da der er 1 cm. sømrum på, skal man være opmærksom på at placere dem korrekt, da sømrummet kommer til at stikke ud. Hvis man kigger på illustrationen kan man sammenligne med billedet.

Belægningerne syes også sammen i skuldersømmene, ligesom med for og bagstykke. Sømmene flækkes (sømrummet stryges ud til hver sin side) på den sammensyede belægning samt forstykke og bagstykke, inden man overlocker eller zigzagger kanten på belægningen. Belægningen nåles fast på kjolen, ret mod ret. Der skal nu syes rundt. Det kan være svært at sy en spids på sådan en belægning, så jeg tegner altid op med kridt, så jeg ved hvor jeg skal vende min syning. Når man når til spidsen, kan man dreje nålen ned i stoffet, løfte trykfoden og rotere stoffet rundt, så man kan sy videre.

Når belægningen er syet på, klippes der hakker i sømrummet, så man kan flække sømmene. Grunden til at man klipper ind i sømrummet, er for at stoffet ikke trækker når man vender belægningen.

Når sømrummet er flækket, vender man belægningen på plads, og stryger den igen, så man får en skarp kant. Den er nu klar til at få sat nåle i, inden man syer hele vejen rundt langs belægningens kant.

Når man alligevel har strygejernet fremme, kan man med fordel stryge oplægningssømme med det samme. Jeg sætter sjældent nåle i, når jeg skal lægge op, men stryger i stedet sømrummet om. På den måde kan jeg lettere sy det fra forsiden af stoffet, og tjekke at syningen er flot. Når jeg stryger sømrum om, bruger jeg enten en strygelineal eller et målebånd. En strygelineal er noget man sagtens kan undvære, men det er nice to have.

Snørehuller:

Det sidste jeg vil vise er hvordan man kan lave snørehuller. Det er meget simpelt, og det kan gøres hjemme, hvis man køber et sæt til det. De kan fås i forskellige sy- og stofforretninger.

Jeg laver mine snørehuller hos Kulturmaskinen i Odense, da de har værktøjet til rådighed. Som jeg skrev tidligere er det vigtigt, at der er strøget vliseline på bagsiden af stoffet, da det eller kan trevle.

Hvis man har markeret hvor snørehullerne skal være, kan man stille og roligt gå i gang. Det er bedst at lave et snørehul ad gangen.

Jeg bruger en hultang til at lave hullet i stoffet. Har man ikke en hultang til rådighed, kan man også bruge en spids saks. Det er vigtigt ikke at lave hullet for stort. Det er bedre at arbejde stoffet uden om snøreringen. På billedet kan du se, hvor småt hullet egentlig er i forhold til ringen, jeg har arbejdet igennem. Så er det egentlig bare at følge vejledningen til at få lavet hullerne.