QUILTET

Filtrer
produkter

Hvad er quilt?

En quilt, eller quiltet stof, er et vatteret stof der består af et yderlag, et inderlag, og et lag for i midten. Yder- og inderlaget er oftest i bomuld, polyester, nylon eller blandinger af disse. De er tætvævede for at forbedre isolationsevnen, og for at sikre at fyldet (ofte enten dun eller vat) forbliver på indersiden. Desuden er stoffet quiltet – det vil sige syet sammen ikke kun i kanterne, men efter mønstre som dækker hele stoffets overflade og holder de forskellige lag sammen. Quilt er ideelt til efterår og vinter, både til overtøj og anden beklædning, og det gør sig godt til sengetæpper, puder, tasker m.m.

Hvor kommer quilt fra?

Ordet ”quilt” menes at komme fra det oldfranske ”cuilte”, der selv stammer fra det latinske ”culcita” som betyder ”madras” eller ”dyne”. Quilt stof refererer til vatteret stof, som er produceret ved quiltning. Quiltning som syteknik er mere eller mindre beskrevet i forrige afsnit – den består i at der sys et mønster af sømme gennem alle stoffets lag, der både forstærker materialet og giver det sin karakteristiske reliefeffekt. Mange er bekendt med denne teknik som bruges til f.eks. patchwork. Den primære forskel er, at det yderste lag i patchwork er syet sammen af mange mindre stykker – ofte stofrester – enten for at spare, for at skabe en dekorativ effekt, eller begge dele. Gennem verdenshistorien har forskellige befolkningsgrupper syet quilte for at beskytte sig selv mod vejr og vind, for at gøre deres sengetæpper og varme tøj mere slidstærkt, eller som polstring til møbler m.m. I dag produceres quilt på industrielt niveau og kan købes som færdig metervare, og det har aldrig været nemmere at sy dit eget quiltede sengetæppe, pudebetræk eller jakke.

Egenskaber:

    • Quilt har en god isolationsevne. Vatteringen og den tætvævede overflade gør stoffet resistent over for vind, og hjælper med at holde på varmen.
    • Quilt består af flere lag holdt sammen med strukturerede sømme, og er derfor mere slidstærkt end tyndere stoffer. Denne struktur gør at stoffet krymper enten meget lidt eller slet ikke i vask, og det holder på formen. Udover at have en praktisk funktion giver quiltningen også en flot reliefeffekt.
    • Quilt stof findes i forskellige tykkelser og kan med fordel bruges som polstring. Selv tyndere varianter er bløde og behagelige.

      Hvad kan du bruge quilt til?

      Quilt kan med fordel bruges til varmt tøj til både børn og voksne, som f.eks. jakker eller veste men også kjoler, nederdele, sweatshirts m.m. Det gør sig godt som foer, der både isolerer og føles behageligt. Vores quiltede jerseystof er et godt valg, hvis du gerne vil have noget der er blødt, let at bevæge sig i og som stadig er varmt. Hvis du synes, at garn og andet strik virker irriterende for huden, er quilt et godt alternativ til at holde varmen uden at det kradser. Derudover er det slidstærke materiale velegnet til tasker, tæpper, puder, møbelbetræk og andet boligtilbehør. Quilt er også et populært stof til f.eks. hestedækkener.

      Vasketips

      Selvom quilt ikke har tendens til at krympe, anbefales det altid at vaske dine metervarer før du begynder at sy. Det meste quilt stof skal vaskes på 30 grader og bør ikke tørres i tørretumbleren. Vi anbefaler at du følger vaskeanvisningen for det individuelle produkt – og for at gøre det nemt for dig kan du finde vaskeanvisningen sammen med resten af informationen på produktsiden.