HØR - Stof og metervarer

Filter
59 products

100% naturligt hør

Hør eller linned stof, som stoffet også kaldes, betragtes  som en af verdens ældste stoffer med en rig og romantisk arv. Hør stof går flere tusind år tilbage blandt andet til det gamle Egypten, hvor det blandt andet blev brugt til beklædning. Linned stof betragtes i dag som et vældigt populært stof, når man snakker bæredygtige tekstiler. Det gør det blandt andet fordi, at hørplanten kræver meget lidt vand for at vokse i forhold til f.eks. bomuld. Denne egenskab har bestemt også været brugbart i det gamle Egypten, hvor adgangen til vand var begrænset i de tørre ørkenområder. Dette er blot en af hørs positive egenskaber, som har gjort at hør i flere tusinde år har været brugt i alt fra beklædning til dekoration. En anden egenskab er at stoffet er meget holdbart, hvilket gør at stoffet holder længe, og dette understøtter samtidig stoffets prædikat som et bæredygtigt tekstil. Udover at stoffet er meget holdbart så betragtes det samtidig som åndbart, slidstærkt, let, absorberende, antimikrobielt, modstandsdygtigt og køligt. Denne kølighed gør at stoffet fungerer godt til at  nedsætte din kropstemperatur om sommeren. Dette gør stoffet velegnet om sommeren hvis man sammenligner det med bomuld. Linned bruger som nævnt ovenfor mindre vand end bomuld, og stoffet kræver derudover ikke nogen kemiske midler eller pestecider. Desuden har hør ligesom hamp den egenskab, at det er 100% bionedbrydeligt. På varme sommerdage virker hør kølende og er meget behageligt at have på. Hør egner sig samtidig godt hvis du skal sy bluser, blazers eller bukser med vidde. Stoffet fungere fremragende til viskestykker, sengetøj, duge og servietter for blot at nævne nogle af de ting som hør kan bruges til.

Fra hør-plante til hør stof

Almindelig hør er en 30-50 centimeter høj kulturplante, der i Danmark vokser forvildet på uopdyrket jord. planten er rig på lange fibre. Hør bliver fremstillet af hørgarn, der er spundet af fibre der er fundet i hør-plantens stilk. Stoffet har i lange perioder været rigtig populært, og planten er gennem tiden kommet til at fremstå som et symbol på renhed. Denne renhed afspejles også i de produkter som tekstilet anvendes til, som f.eks. tøj, sengesæt, sengetæpper, håndklæder. Dette er alle produkter, som bæres eller anvendes i tæt kontakt med kroppen. Hør stoffet kræver en vis forarbejdning for at lave stoffet. Forarbejdningsprocessen fra at frøet er blevet sået, til at det færdige tekstil er vævet kan variere meget, hvoraf nogen kan strække sig over 250 dage. De færdigevævede tekstiler går herefter under navnet linned. Den lange forarbejdningsproces gjorde, at det tildligere kun var tilgængeligt for overklassen. Et tekstil bestående af 100% hør er utrolig stærkt, når det er vådt, og stoffet væves ofte sammen med bomuld. Blandingen af linned og bomuld gør, at tekstilet har de to egenskaber fra begge materialer, nemlig at det er både blødt og stærkt.

Vasketips til hør

Forskellige tekstiler skal vaskes på hver sin måde, og nogle tekstiler skal efterbehandles. Er du den mindste smule i tvivl om den korrekte behandling af dit tekstil, bør du altid følge vaskeanvisningen. Vi anbefaler ikke at du forvasker hør, da stoffet burde blive rent ved den almindelige vask. Ved vask første gang kan produktet dog lægges kortvarigt i blød i lunkent vand, for at undgå at der kommer folder. Ved at undlade at forvaske tøjet sparer du tid, tøjet bliver en smule mindre slidt, og du skåner miljøet. Vi anbefaler at du vasker dit tøj ved lave omdrejninger, hvilket gør at dit tøj krøller mindre. Derudover kan du med fordel vende det på vrangen, for at skåne tøjet mod slid under vasken. Hvis du insisterer på at bruge skyllemiddel, skal du være opmærksom på, at mange typer skyllemiddel indeholder blegemiddel og disse skal undgås. Hør kan være besværligt som materiale, hvis man ikke passer ordenligt på. Det har nemlig let ved at blive krøllet, og krymper også let med omkring 4-5  procent. Hør bør skånevaskes ved middel til lav temperatur på omkring 30-40 grader. Ved vask på højere temperatur kan hør miste noget af sin glans. produkterne bør vaskes for sig eller alternativt med andre materialer, som har samme vaskeinstruktioner. Du må ikke tørretumble hør, da dette vil få produktet til at krympe meget. produkter bør derimod hænges op og eventuelt stryges, mens det stadig er fugtigt.

Vil du vide mere omkring hør eller andre af vores stoffer, så kan du med fordel klikke dig videre på et af linksne nedenfor:

Sådan bruger du Hør | Jersey stof | Velour stof Isoli stof |