DIY: Cardigan til børn i Jersey

Cardigan i jersey

Vi har indgået et samarbejde med Susan Jackson, som har syet to søde cardigans til børn med forskellige ærmer i str. 98 og 122. I dette design er der brugt vores tykke Jersey stof i grå og bordeaux, som holder godt på varmen og er slidstærkt.

Vi har et bredt udvalg af forskellige Jersey metervarer, du kan bruge til at sy disse fine cardigans. 

Hvad er Jersey?

Jersey-stof er strikket af særligt tynd garn og er rigtig godt til tyndere beklædningsgenstande som f.eks. t-shirts, cardigans og undertøj. Jersey føles fantastisk mod huden. Det er blødt, åndbart og utroligt behageligt grundet dets strækbarhed, der sikrer en høj komfort og bevægelsesfrihed. Hos G&M har vi et bredt udvalg af forskellige jersey-kvaliteter. Om du er på udkig efter det klassiske bomuldsjersey eller ønsker økologisk bomuldsjersey, kan du finde et stort udvalg af forskellige farver. Til den varmere beklædning kan du udforske vores diamant quiltet- eller tykke Jersey stof, der er behageligt, slidstærkt og holder på varmen. 

 

Klik her for at se vores fulde sortiment af Jersey.

Materialer

  • 1 m. rød Jersey
  • 0,5 m. grå Jersey
  • Saks + papirs saks
  • Jersey nåle
  • Vliseline til stræk
  • Knapper
  • Dobbeltnål eller en coverstitch
  • Mønsterpapir

Guide

Jeg har syet to børnecardigans i det lækreste Jersey. Begge cardigans er syet op efter samme mønster, dog med ændringer i ærmerne og påsatte lommer, for at vise at man sagtens kan lave et mønster mere personligt med få ændringer.

Når jeg syr i vævet stof, syr jeg både på min overlocker og min almindelige symaskine. Når jeg syr Jersey, bliver det meste lavet på overlockeren, mens detaljer og knaphuller bliver syet på min almindelige symaskine.

Jeg har som udgangspunkt fulgt fremgangsmåden i opskriften og bare ændret på ærmer samt tilføjet lommer. Derfor vil jeg heller ikke beskrive hvert eneste punkt i fremgangsmåden. Mønsteret er fra Ottobre og hedder Cloudy Day. Alle mønsterdele er tegnet af og klippet ud.

Mønster til cardigans

 

Ærme med rynk (ærme A)

Jersey er et meget taknemmeligt stof at arbejde med. Når man laver rynk, gør det ikke så meget, at man klipper et par mm. forkert, da man kan strække stoffet når man syr det sammen. Når man laver rynk, kan man endda klippe mere end et par cm forkert, og stadig få et rigtig fint resultat. Der hvor mønsteret skal ændres er i ærmekuplens højde og evt bredde, alt efter hvilket resultat man ønsker.

Vil man have et ærme med en høj kuppel med lidt flæse, skal man lægge højde på i kuplen. Ligesom på tegning 1. Vil man gerne have en masse rynk, men ikke en høj kuppel, skal kuplen gøres bredere, som på tegning  2. Vil man have begge dele, altså en høj kuppel og flæse, skal man gøre mønsteret både højere og bredere, som på tegning 3.

Cardigan i jersey

Hvis man er i tvivl om hvor meget rynk man får, er det en god ide at lave en prøve. Lav prøven i et materiale der har nogenlunde samme tykkelse og stræk som det man skal sy det færdige resultat op i.

Hvis man har brug for en lidt mere praktisk tilgang til at lave rynk i sit ærme, kan man også klippe sit mønster op og tegne et nyt af. Det gør man ved at tegne lodrette striber på mønsteret som man klipper op og spreder. Jeg har delt ærmet i 6, da det giver en nogenlunde let kant at tegne efter.

Efter at ærmet er blevet spredt, har jeg tegnet det nye mønster af og klippet ud. På billedet kan man se forskellen på det gamle mønster, der er blevet lagt på det røde stof, hvilket er det nye ærme.

Mønster

Mønster

 

Ærme med påsat flæse (Ærme B)

For at få en flæse skal man tilføje en ekstra mønsterdel. Denne flæse er en jeg tegner på “gefühl”. Igen er det en god ide at lave en prøve, hvis man vil se hvor stor flæsen bliver. Jo ”højere” man tegner den, jo længere ud over ærmet går den. Jo bredere man tegner den, jo mere flæse får man. Hvis man gerne vil have en flæse der står mere stift ud, kan man stryge vliseline på.

Mønster cardigan til børn

Efter at have klippet næsten alle stykkerne ud, er jeg klar til at begynde at sy. Jeg har foruden ærmerne tænkt at lave lommer på de to cardigans. Der er meget pige og kvindetøj, der ikke har lommer, og jeg er begyndt konsekvent at lave en eller anden form for lommer i, da alle har brug for lommer. 

Lommerne er bare to stykker firkantede stykker, jeg har klippet. Jeg har syet de to trøjer samtidig, for at slippe for at skifte tråd mest muligt, og fordi fremgangsmåden er stort set ens, bortset fra ærmerne.

Cardigan til børn
Cardigan i jersey
Første trin er at sy skuldersømmene sammen, så ærmerne kan syes i som det næste.

Ærme A skal nu have en rynkesnor syet i, så ærmet kan rynkes sammen. For at lave en rynkesnor, sætter man sin maskine til den største stinglængde. Man syr nu ca. 0,5 cm fra kanten af ærmet, uden at hæfte i enderne. På ærmemønsteret er der et hak, eller mærke hvor skuldersømmen skal sidde. Den sætter jeg lige en nål i for at vide, hvor den skal sidde. Det kan være svært at finde når det hele er rynket sammen.

For at rynke ærmet, tager man fat i den ene af trådene (under- og overtråd), og hiver stille og roligt stoffet sammen. Dette kan gøres fra begge sider for at det er lettere at fordele rynken.

Cardigan i jersey

Ærmet nåles nu fast i ærmegabet og syes sammen.

Cardigan i jersey

Ærme B – flæsen skal overlockes eller zigzagges så den ikke trevler. Hvis man ikke vil have en overlock kant, kan man også lave den lidt bredere og bukke kanten om. Nu skal flæsen rynkes på samme måde, som beskrevet ovenfor, med ærmet.

Cardigan til børnCardigan til børn

Flæsen sættes fast på ærmet med nåle. Her skal man beslutte sig for, hvor langt flæsen skal gå fra for til bag. Jo tættere den bliver rynket, jo tykkere bliver den. Når man har sat flæsen på ærmet, rier man den på ærmet på sin almindelige maskine. Når man rier på en symaskine, så bruger man den største stinglængde. Dette er udelukkende for, at det er lettere at sy tre lag sammen.

Cardigan til børn i jersey

Når flæsen er sat på ærmet, skal ærmet og skuldersømmen nu nåles sammen. Ærmet syes fast.

Hvis man vil have lommer på sin cardigan, er det nu man skal lave dem, hvis man syr dem sammen i sidesømmen som jeg har gjort. Man kan også sagtens sy sine lommer på til sidst, hvis man vil have et andet udtryk. Jeg synes, at det er nemmere på denne måde. 

Det første man skal gøre er at bukke kanten for oven ned, og lave en stikning hen over med dobbeltnålen.

Cardigan til børn i jersey

Så skal lommen placeres på forstykket. Kanten af lommen skal flugte med sidesømmen, da den skal syes sammen der. Lommen vendes ned, så stoffet er ret mod ret. I stedet for at sy hele vejen over, stopper man 1 cm før kanten. Dette syes med en almindelig nål. Det kan være en fordel at sætte stinglængden op til 3-4 mm, da stoffet ellers kan vulke/bølge.

Cardigan til børn i jersey

Kanten på lommen bukkes nu ind, der sættes nåle i, og det syes med dobbeltnålen.

Cardigan til børn i jersey

Næste trin er at sy sidesømme og ærmerne sammen.

Dette gøres i én omgang. Når det er gjort, sættes rib i ærmerne. Rib og bunden af trøjen lægges op med en dobbeltnål. Jeg bruger altid mit dampstrygejern til at folde kanten op i stedet for at sætte nåle i. Her er det igen fint at sætte stinglængden op.

Cardigan til børn i jerseyCardigan til børn i jerseyCardigan til børn i jersey

Generelt når man syr i strækstof og Jersey, er det fint at lave en syprøve for at finde den rette spænding og stinglængde, både med sin overlocker samt almindelige symaskine. Hvis man ikke har den rette indstilling, kan stoffet strække.

Nu skal stolpen laves.
Fordi der skal knapper i stolpen, er det vigtigt at have vliseline der hvor knaphullerne skal være. Man putter vliseline i for at stabilisere stoffet. Man kan få vliseline til strækstof, og det er en god ide at bruge. Hvis man bruger vliseline, der ikke kan strække, kan man rive det i stykker når trøjen bruges, fordi stoffet giver sig.

Stolpen foldes på den lange led, ret mod ret og får en syning i bunden. Den vendes og kanten presses ud med en blyant, for at få den så skarp som mulig. Den syes nu sammen med forstykket i midten.

Cardigan til børn i jersey

I halsåbningen gøres det sammen med en rib. Den lægges dobbelt, og enderne syes sammen. Det er en god ide at presse det med et strygejern også. Hvis man vil sørge for at sømrummet ikke vender op når den bruges, kan man lave en pyntestikning med sin dobbeltnål i sømrummet, som er presset nedad.

Nu er det bare at lave knaphuller i sin stolpe. De fleste nyere symaskiner har en knaphulsindstilling, så den kan du bruge. Et lille fif til at få knaphullet åbent, er at bruge en opsprætter. Spræt kun halvdelen op, vend knaphullet, og spræt den anden halvdel op. Man kan lige få opsprætter spidsen op gennem stoffet, så man ikke kommer til at sprætte igennem selve syningen omkring knaphullet.

Cardigan til børn i jersey

Så er det faktisk bare at få syet knapper i, og din cardigan er færdig!

Det færdige resultat

Cardigan til børn i jersey


Du vil måske også kunne lide:


Efterlad en kommentar

Bemærk venligst, kommentarer skal godkendes før de offentliggøres

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.