Hold dig varm med fleece stof
Fleece er et fantastisk varmt og behageligt materiale, som er perfekt til tykke trøjer og tæpper til de kolde efterårs- og vinterdage. Hos Garn & Metervarer finder du forskellige typer fleece som metervarer, herunder Coral fleece, der er særligt blødt og plysset i teksturen. Denne type er ekstra lækker at have mod huden og egner sig derfor fremragende til fleecetæpper, hyggetrøjer og morgenkåber, hvor komfort og varme er det vigtigste.
Fleece er perfekt til børnetøj og udeliv
Microfleece er særdeles velegnet til børnetøj, da det er finere, blødere og mere glat end andre typer fleece. Desuden er det svedtransporterende, hvilket holder børnene tørre under leg. Fleece er et utroligt taknemmeligt materiale at arbejde med; det er let at sy i, og da det ikke trevler, behøver du ikke kaste over kanterne. Det gør fleece til et rigtig godt "begynderstof", så du skal endelig ikke være bange for at kaste dig ud i dit første projekt.
En af stoffets andre gode egenskaber er evnen til at isolere varme samtidig med, at det transporterer fugt væk fra kroppen. Derfor er det oplagt til skitøj, en kølig dag i stalden eller som et isolerende mellem lag under en skaljakke. Vores fleece fås i et væld af farver, så der er noget til både børn og voksne.
Mange af vores kvaliteter er behandlet med "anti-pilling", så du slipper for fnuller og nullermænd på overfladen efter vask. Du finder også fleece i sortimentet, der er OEKO-TEX® 100-certificeret, hvilket er din garanti for et produkt uden skadelig kemi. De fleste kender hyggen ved at trække i en fleecetrøje eller putte sig under et tæppe. Sy dit eget fleecetæppe til bilen eller til de kølige aftener på terrassen, eller lav en blød bamse til de mindste. Mulighederne er mange med fleece i metermål.