Bryllup
Et bryllup er en stor ting. Det er det ultimative bevis på kærlighed mellem to mennesker. Denne dag skal naturligvis gøres til noget helt specielt. Det vil vi hos Garn & Metervarer rigtig gerne hjælpe med, og derfor kan du her på siden finde mange metervarer, som vil være velegnet til dit bryllup.
Et bryllup er en gammel tradition. Engang var det forældrene, der valgte deres børns udkårne. Dengang var det også pigens familie, der skulle betale for hele festen. Meget har ændret sig siden, men enkelte traditioner hænger dog ved. Herunder troen på, at bruden og gommen på dagen skal bære unikt tøj og holde en fest i flotte omgivelser. Vi kan heldigvis hjælpe dig med begge dele. I kan som kommende par finde et stort udvalg af bryllupsmetervarer hos os. Her finder du f.eks. silke, satin og meget mere. Med vores store udvalg, kan du få udsmykket bryllupsbordet med en flot dug, få syet en smuk bryllupskjole eller finde metervarer velegnet til pynt til jeres festlokale.
Skal du have hjælp til dit brylluptema?
Ønsker du, at din store dag bliver holdt i en unik og smuk ramme? Hos G&M finder du et stort udvalg af løsninger til dit kommende bryllup. Vi hjælper dig med at skabe det perfekte bryllup, så lad os hjælpe dig med at opnå dit drømmebryllup. Udover fortryllende metervarer til brudekjoler, blonder og tyl, så finder du også vidunderlige borter og bånd, der kan give din kjole det sidste pift. Tag et kig på vores brede udvalg, og lad dig inspirere til den store dag.
Et bryllup kræver et stort forarbejde, og for de fleste begynder det hele længe før den store dag. Lokalerne skal bookes, invitationer sendes ud og temaet skal vælges. Men ikke nok med det, så skal der også vælges menu, kjole til bruden, jakkesæt til gommen samt en masse andre små detaljer. Intet må være overladt til tilfældighederne på denne dag, som skal stå som et evigt og lykkeligt minde for livet.
Sløjfer og roser til at pynte bryllupsbilen med
I forbindelse med et bryllup er der masser af detaljer, som bruden og brudgommen skal holde styr på. Hvis du er en tæt ven eller et familiemedlem, er en opgave, som du kan hjælpe med at dekorere bryllupsbilen. Bilen skal nemlig pyntes efter alle kunstens regler, så parret ligeledes kan køre fra brylluppet med stil. At pynte det transportmiddel, som brudeparret kører væk i, er en bryllupstradition, som går langt tilbage. En stor del af traditionen er, at det er hemmeligt, at bilen bliver pyntet, så det gælder om at være diskret, så brudeparret ikke opdager det.
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan bryllupsbilen skal pyntes op, men her på siden finder du masser af metervarer og andet pynt, som er oplagt at have med i udsmykningen. Husk desuden, at vi altid sender dine bestillinger hurtigt afsted, da vi ved, hvor træls det er med langsomme leveringstider.
Vi har mange metervarer, du kan lave sløjfer ud af, som er nemme at sætte på bilhåndtaget. De fås i forskellige farver og strukturer, men er oftest holdt i tyl og satin, som også er to ofte anvendt metervarer til brudekjolen. Du kan også finde tyl på metermål, så du selv kan kreere pynt til bilen, og vi har også blonder, tyl og organza, hvis du har brug for dette.
Brudetøj
At planlægge sit bryllup kan være en uvirkelig oplevelse, men de fleste brude siger, at det faktisk er, når de leder efter deres brudekjole at sandheden rigtig går op for dem. Det kan dog være svært at finde den rigtige kjole, og hvis du ikke kan finde den rette på bøjlen – hvad kan en brud så gøre? Svaret er at få syet din helt egen brudekjole, så din passer til netop din krop og smag.
Lad dig selv dagdrømme om brudekjoler og looks, du elsker og tænk over, hvordan de kan bidrage til din drømme-brudekjole. Tænk over elementer, du synes er smukke, så du kan inkorporere dem i din egen brudekjole. Når du har en vision om, hvordan din brudekjole skal se ud, er næste skridt af finde en designer, hvis ikke du har mod på at sy kjolen selv. Find en designer, hvor du kan lide både deres personlighed og stil, for det tager ofte en del tid at sy en brudekjole, så det letter humøret en del, hvis du nyder at arbejde sammen med designeren og deres team.
Hos G&M hjælper vi dig med at finde de rette materialer til din perfekte brudekjole. Der findes utallige måder, hvorpå du kan designe en flot brudekjole, men vigtigst af alt, skal den passe til netop dine ønsker. Tag derfor et kig på vores metervarer og lad dig inspirere. Du finder bl.a. både chiffon, satin, blonder og tyl, som er et godt valg til din unikke brudekjole.