Om TENCEL™ Modal
Hvad er TENCEL™ Modal stof?
TENCEL™ er et varemærke tilhørende det østrigske firma Lenzing, som er førende inden for bæredygtig fiberproduktion. Der kan opstå forvirring, da der findes både TENCEL™ Modal og TENCEL™ Lyocell, men begge er regenererede cellulosefibre – dvs. i familie med viskose. TENCEL™ Modal er dog kendt for at være endnu blødere, mere elastisk og glansfuldt end konventionel viskose, samtidig med at det er langt mindre skrøbeligt i vask.
Råmaterialet til Modal-fibrene er træmasse fra bøgetræer fra bæredygtigt skovbrug i Østrig. Bøgetræet er valgt, fordi det er en hårdfør træsort, der forbedrer jordkvaliteten omkring sig. Resultatet er et tekstil, der er utroligt komfortabelt, fleksibelt og luksuriøst.
Hvordan fremstilles TENCEL™ Modal?
Lenzing har forfinet deres produktion siden 1960’erne. I dag foregår fremstillingen af TENCEL™ Modal i et lukket kredsløb, hvor over 99 % af vandet og de ugifte opløsningsmidler genbruges. Træmassen kommer fra østrigske bøgetræer, som ikke kræver kunstvanding, og selve produktionen er CO2-neutral. Det gør det til et af de mest miljøvenlige valg for den bevidste sy-entusiast.
Egenskaberne ved TENCEL™ Modal
Modal-fibre er naturligt bløde og forbliver bløde gennem hele materialets levetid. Her er de vigtigste fordele:
- Høj slidstyrke: Overgår markant konventionel viskose, både i våd og tør tilstand.
- Krølbestandigt: Holder sig pænere i brug sammenlignet med andre naturfibre.
- Åndbart og absorberende: Gør det ideelt til varmt vejr og fysisk aktivitet.
- Farveægthed: Fibrene tager utroligt godt imod farve og falmer ikke let.
- Bionedbrydeligt: Da det er en cellulosefiber, kan materialet indgå i naturens kredsløb.
Anvendelse af TENCEL™ Modal
Modal er ekstremt alsidigt. Den glatte overflade og evnen til at aflede fugt gør det perfekt til undertøj og lingeri. Det lader huden ånde og føles behageligt hele dagen. Derudover er det oplagt til nattøj, loungewear og sportstøj. I boligen kan Modal bruges til eksklusivt sengetøj eller pyntebetræk, der kræver et blødt og glansfuldt fald.
Vasketips til TENCEL™ Modal
Modal kan som regel maskinvaskes ved op til 40° C. Vi anbefaler at vaske stoffet separat første gang for at undgå overskudsfarve. Stoffet bør ikke tørretumbles, men derimod liggetørre i skyggen for at bevare elasticiteten. Modal kan stryges ved lav til middel varme, helst mens stoffet stadig er let fugtigt.