BOMULD - Stof og metervarer

    Filtrér
      528 produkter

      Om bomuld

      Hvad er bomuld?

      Bomuld er en cellulosefiber der forekommer naturligt omkring frøene fra bomuldsplanten, og den mest anvendte naturfiber i tekstilproduktion verden over. Navnet kommer fra det tyske "baumwolle", eller "træ-uld". Dette navn er et levn fra oldtiden hvor den græske historiker Herodot beskrev indiske bomuldsplanter som træer hvis frugt lignede fåreuld.

      Bomulds historie

      Dyrkning af bomuld kan spores mindst 6000 år tilbage langs bredderne af Indusfloden hvor Pakistan i dag ligger. I Mexico har man fundet rester af bomuldsstof der er endnu ældre - nogle helt op til over 7000 år - hvilket vil sige at tidlige syd- og mellemamerikanske befolkningsgrupper også dyrkede og brugte bomuld til bl.a. stof.

      Her i Europa er det den indiske bomuld som vi først kommer i kontakt med. Produktionen af bomuldsstof spredte sig gennem det indiske subkontinent til vestasiatiske og nordafrikanske lande - og videre til Europa med den muslimske invasion af Den Iberiske Halvø i det 8. århundrede. I løbet af middelalderen fik europæerne øjnene op for bomulds muligheder, og mod slutningen af det 16. århundrede var det velkendt rundt om i verden.

      Med den industrielle revolution skete der et gennembrud inden for fremstillingen af bomuldsmateriale, og tekstil blev Storbritanniens hovedeksport. Opfindelsen af maskiner der kunne spinde flere tråde ad gangen med større præcision gjorde produktionen mere effektiv og lukrativ end hidtil. Dertil kom det britiske Ostindiske kompagnis sabotage af Indiens bomuldsindustri for at sikre deres fremadrettede evne til at importere råmaterialet billigt og derefter sælge de færdige tekstiler - blandt andet til Indien, der nu ikke selv kunne producere dem.

      Opfindelsen af bomuldsmaskinen i Nordamerika i 1794 åbnede muligheder for masseproduktion af bomuldsfibre. Maskinen kunne høste meget større mængder af bomuld og krævede kun "ufaglært arbejdskraft" - det vil sige slaver. Det varede ikke længe før Indien ikke kunne dyrke nok rå bomuld til at møde de britiske tekstilmøllers behov, og derfor bliver sydstaterne i Amerika det næste fokus. Den amerikanske bomuldssort producerede længere fibre end den indiske, slavearbejde holdt prisen i bund, og det tog ikke lige så lang tid at fragte råmaterialet fra Den Nye Verden til Den Gamle.

      Det Britiske Imperiums jerngreb på markedet svækkedes gradvist i løbet af det 20. århundrede i takt med at flere koloniserede lande - blandt andet Indien - begyndte at gøre oprør mod kolonimagten, og andre europæiske lande udviklede sig til mere seriøse konkurrenter. Efter to verdenskrige var der ikke resurser til fortsat at udøve kontrol over tidligere kolonier der ellers havde udgjort store dele af markedet.

      Samtidig kom syntetiske fibre i fokus i 1950'erne og 60'erne både i Nordamerika og visse områder i Nordeuropa, hvilket betød at bomuldsproduktionen stagnerede og derefter begyndte at falde. Amerikanske bomuldsproducenter investerede aktivt i forskellige initiativer for at forsøge at holde liv i markedet med begrænsede resultater.

      Bomuld er i dag stadig den naturfiber der producerest mest af på verdensplan, og selv om USA forbliver en af de største producenter af bomuldsstof på markedet er de kun andenstørst. Førstepladsen går til Kina, der både producerer og forbruger den højeste mængde af bomuldstekstil i verden.

      Produktion af bomuld

      Det materiale der først høstes fra planten kaldes for "frøuld". Mange steder i verden bliver frøuld stadig håndplukket. I Europa, Australien og USA foregår høsten primært med maskiner. Enten plukkes frøulden fra kapslen af en "cotton picker", eller der bruges en "cotton stripper" til at fjerne hele kapslen fra planten. Det afhænger af klimaet og bomuldssorten hvilken metode der bruges, men i begge tilfælde presses den høstede frøuld til blokke der lettere kan fragtes til fabrikken hvor næste skridt i processen foregår.

      Frøulden køres gennem en bomuldsmaskine der skiller bomuldsfibrene fra frø, blade, stængler, m.m. Dette inkluderer korte bomuldsfnug der ikke er lange nok til tekstilproduktion. Maskinen rengør også bomulden.

      Herefter inddeles bomulden efter kvalitet. Denne bedømmes ud fra fiberlængde, farve, renhed og "micronaire". Micronaire er et begreb der dækker hvor fintformet og moden fibren er. En lav micronaire værdi gør bomulden sværere at bearbejde og har en indflydelse på hvad den kan sælges for.

      Efter sortering sælges bomulden videre til tekstilmøller eller spinderier. Her renses den igen for at sikre at alle spor af affald og snavs fjernes. Så kartes bomulden for at adskille og ensrette fibrene. Derefter kan den spindes til garn og er klar til at blive vævet eller strikket.

      Der kan bruges forskellige behandlinger både af garn og stof for at give det færdige produkt bestemte egenskaber. Et eksempel er mercerisering, hvor bomulden bearbejdes med natriumhydroxid som "brænder" overskydende fnug og overfladefibre for at gøre garnet glattere og dermed blødere og mere glansfuldt.

      Bomulds egenskaber

      Bomuld er et alsidigt materiale hvis udseende varierer afhængigt af kvaliteten af fiber og hvilken behandling fiberen har været udsat for. Typisk har ubehandlet bomuldsstof en mat, glat overflade og blødt fald der gør stoffet behageligt som beklædning.

      Andre egenskaber der gør bomuld populært er dets lætte vægt og åndbarhed. Det har en temperaturregulerende effekt, og der findes en bred vifte af bomuldsmaterialer til både varme og kolde måneder.

      Bomuld har en høj absorberingsevne og i modsætning til f.eks. viskose forbliver bomuld slidstærk selv når det er vådt - de fleste bomuldsstoffer kan derfor maskinvaskes. Til gengæld er har det tendens til at krølle, og det krymper især den første gang det vaskes. Bomuld er modtageligt over for farve, men efter gentagen vask på højere temperaturer har det tendens til at falme.

      Der findes bestemte arter af bomuld, sommetider kendt under navne som Ægyptisk bomuld, Sea Island bomuld eller Pima bomuld, der på grund af sine ekstra lange fibre kan holde til mere dybdegående behandling for at producere finere, blødere materialer. Disse anses derfor som luksusvarer og er kendt især for deres anvendelse som sengetøj eller håndklæder.

      Hvad bruges bomuld til?

      Bomuldsstof kommer i mange forskellige varianter, og der er lige så mange forskellige ting det kan bruges til. Det er udbredt til især beklædning, f.eks. t-shirts, jeans, overtøj, badekåber m.m. Derudover bruges det til sengetøj, tæpper, håndklæder, og andre former for boligtekstil.

      Et eksempel er bomuldsjersey. Det er et blødt, strikket materiale, hvilket betyder at det er strækbart og derfor komfortabelt at have på. Mange t-shirts er syet i bomuldsjersey netop fordi det elastiske stof giver behagelig pasform og lader huden ånde.

      En anden populær anvendelse for bomuld er denim, hvilket typisk er et twill-vævet stof med hvide og indigoblå tråde der skaber den karakteristiske tekstur og er mere slidstærk end glatvævet bomuldsstof.

      Dertil er der stor variation i stoffets vægt, tæthed, konstruktion og hvor kraftigt garn det er lavet af. F.eks. er canvas og musselin vævet på samme måde, men hvor musselin er et fint letvægtsmateriale er canvas grovere og tættere. Du vil kunne læse mere om forskellige bomuldskvaliteter i de tilsvarende underkategorier.

      Er bomuld bæredygtigt?

      Bomuld er en naturfiber og en fornybar resurse. Det er let at forveksle "naturlig" med "bæredygtig", men de to hænger ikke altid sammen. Dyrkning af bomuld foregår primært i områder hvor adgang til vand er begrænset. Men bomuldsplanten kræver store mængder af vand, og kunstvanding kan lægge pres på infrastruktur og have omfattende konsekvenser for miljøet i produktionslande. Dertil er der risiko for forurening i form af gødning og pesticider, der gør vandet uegnet til andre formål.

      Det er muligt at begrænse effekten af bomuldsdyrkning på vandstanden ved bl.a. at dyrke den i områder hvor planten kan regnvandes. Der er også landbrug der lægger vægt på økologisk produktion. Det indebærer f.eks. vekseldrift hvor der sørges for at den samme afgrøde ikke fortsat dyrkes på samme landareal. Derudover bruges der ikke kunstgødning eller gift til skadedyrsbekæmpning, og der bruges kun små eller slet ingen GMOer fordi disse skader biodiversiteten. Økologisk bomuld er mindre skadeligt for omverdenen, men det er desværre stadig kun en lille andel af den globale produktion der kommer fra økologiske landbrug.

      Ønsker du at købe økologisk bomuld, så kan du med fordel lede efter mærker som EU-blomsten, Svanemærket og CMiA (Cotton Made in Africa), der betyder at tekstilerne opfylder krav til miljøvenlighed og økologisk produktion. GOTS (Global Organic Textile Standard) certificering betyder at mindst 70% af fibrene i en vare er økologiske. Bemærk at Oeko-Tex på trods af navnet ikke nødvendigvis betyder at stoffet består af økologiske fibre - certificeringen fortæller dig derimod at det ikke indeholder nogen skadelige kemikalier.

      Bomuldsindustrien kan også have en omfattende effekt på de mennesker der arbejder inden for området. Mange steder arbejder landmænd under urimelige forhold, og det kan være svært at konkurrere prismæssigt med lande hvor landbruget støttes økonomisk af regeringen. Generelt er en global handelsmodel med fokus på eksport ikke til fordel for landmændene, og mange slås med gæld og fattigdom.

      Der er forskellige organisationer hvis mission er at sikre arbejds- og produktionsforhold inden for bomuldsindustrien. En af disse er Fairtrade, der kontrollerer sociale, økonomiske og miljømæssige forhold hele vejen fra mark til marked. Et andet eksempel er RSN (Responsible Sourcing Network), der fokuserer på at stoppe tvangsarbejde og brud på menneskerettigheder.

      Et emne der er kommet mere fokus på med tiden er muligheden for at genbruge bomuld, samt at lade mindre af planten gå til spilde til at begynde med. Blandt andet kan de bomuldsfnug der er for korte til konventionel produktion bruges som råmateriale til produktion af viskose i stedet, og mange bomuldstekstiler der ellers bliver kasseret som affald kan genanvendes. Begge disse mindsker forurening og resursespild. RCS (Recycled Claim Standard) og GRS (The Global Recycled Standard) ønsker begge at incentivere og gøre det mere klart når et produkt indeholder genanvendte fibre, og sidstnævnte sætter også en række krav ifht. bæredygtighed.

      Vasketips til bomuldsstof

      Der er stor variation inden for typer af bomuldsstof, og derfor er det forskelligt hvordan de skal behandles. Afsnittet her vil give nogle generelle retningslinjer, men er du den mindste smule i tvivl om den korrekte behandling af dit tekstil bør du altid følge vaskeanvisningen.

      Rent bomuldsstof kan holde til høje temperaturer, og rengøres faktisk bedst på omkring 90° C. Dette skyldes at høje temperaturer får bomuldsfibrene til at "åbne" sig, hvilket gør at sæbevandet lettere kan trænge ind og fjerne snavs. Til de fleste formål er det dog nok at vaske det på 60° C for at få det rent. Det er vigtigt at bemærke at tekstiler som er farvet eller indgår i blends med andre fibre muligvis ikke kan tåle de samme høje temperaturer. Ligeledes skal det bemærkes at bomuld vil krympe i vask, især hvis det indgår i strikkede tekstiler. Det bør derfor forvaskes inden du påbegynder et syprojekt.

      Bomuld kan for det meste maskintørres uden problemer, men har tendens til at krølle. Hvis det ikke kan lade sig gøre at hængetørre produkter af bomuldsstof kan de for det meste heldigvis stryges og presses - konsulter vaskeanvisningen til det individuelle materiale for at se hvor høj temperatur materialet bør udsættes for.

      Det er sjældent nødvendigt at anvende kemisk rens til bomuldsstof, men de fleste rensemidler kan bruges uden at skade materialet.


      Nedenfor kan du se nogle af de kategorier som bomuldstofferne fås i.

      Jersey   |    Musselin   |    Poplin   |    Twill   |    Canvas