Populære i denne kategori
Vandtæt stof og vandafvisende stof i metermål
Her finder du vandtæt stof og vandafvisende stof i metermål: over 40 varer med en bredde på 138–153 cm og en vægt på 70–480 g/m². Vandafvisende stof afviser vand, mens vandtæt stof er lavet til at holde vand ude. Hvilken af de to egenskaber en vare har, står på varesiden sammen med sammensætning.
41 af 43 varer er angivet til udendørs brug, og 41 til tasker og tilbehør. Læs stofguiden om vandtæt stof, eller se, hvordan du syr hynder til havestolen.
Skal stoffet bruges til en markise, finder du markisestof og let vandtæt markisestof, og til både kalechestof. Vandtæt stof af polyester er samlet under vandtæt polyesterstof.
Vandafvisende og vandtæt stof
Vejret er stadig en af de få ting, som ingen er herre over. Heldigvis for det. Men det betyder også, at det er en god idé at undersøge stoffets funktion, når du skal i gang med et projekt, der skal bruges udendørs eller steder, hvor der er vand. Her er det ikke bare en fordel, at stoffet kan tåle vand. Det skal også kunne tåle at være udendørs i al slags vejr. Det gælder sol, regn, blæst, frost, og hvad vejret ellers byder på.
Der findes flere forskellige metervarer, der passer rigtig godt til udendørs brug. Hvilken slags stof, du skal vælge, afhænger af, hvad det skal bruges til. Til brug udenfor har vandafvisende og vandtæt stof mange anvendelsesmuligheder. Det kan være til havemøblernes hynder, sejl til båden, regntøj, solsejl eller markiser. Også indendørs kan du bruge vandafvisende stof. For eksempel til et badeforhæng til bruseren eller badekarret. Eller til en puslepude, hagesmæk, tumlemadras eller andre ting til mindre børn. Det kan også være velegnet til en gymnastikpose, madpose eller en taske. Hos Garn & Metervarer har vi mange forskellige slags metervarer, der egner sig godt til at holde vand ude.
Vandtæt stof til udendørs brug
Vandtæt stof til udendørs brug er meget anvendeligt til havemøbler, hynder, puder, madrasser og markiser. Stoffet har vi i mere end ti farver. Det er populært, fordi det er utrolig slidstærkt og samtidig let og behageligt at røre ved. Når regnen vælter ned, kan du med ro i maven lade hynderne blive ude i regnen. Stoffet tørrer hurtigt, så du ikke behøver at tørre efter eller får vådt tøj, når du sætter dig ned. Stoffet er ikke UV-bestandigt og kan falme i direkte sol. Til markiser og kalecher, der skal stå ude hele sæsonen, bør du vælge UV-bestandigt akrylstof.
Vandtæt polyester
Vandtæt polyester har kun et formål, og det er at holde vand ude. Polyester er ikke i sig selv vandafvisende, men den tætte vævning gør, at stoffet kan klare at holde vand eller andre våde væsker helt ude. Vandtæt polyester egner sig perfekt til en regnjakke, et regnslag eller lignende. Hertil kommer, at vandtæt polyester er meget slidstærkt. Stoffet findes i flere blanke farver og kan bruges til alt fra foer i en taske til yderstof i en regnjakke. Stoffets yderside er glat og blødt og føles ikke kunstigt som for eksempel en plasticpose.
Softshell
Softshell er produceret i åndbart polyester-materiale med fleece på bagsiden. Softshell beskytter mod kulde og transporterer fugten væk fra kroppen. Yderstoffet er vand- og smudsafvisende. Hvor vandtæt den enkelte softshell er, står på varen. Softshell egner sig godt, hvis du skal bruge stof til en arbejdsjakke eller et par arbejdsbukser, der skal holde dig varm og tør en hel dag. Stoffet er let at bevæge sig i og egner sig i det hele taget godt til outdoor aktiviteter som ski, klatring, vandring osv.
Kraftig kaleche og markisestof
Kraftigt kaleche- og markisestof er et tæt, vandtæt stof i 100 % polyester. Det egner sig godt til kraftige tasker, betræk og presenninger. Stoffet er ikke UV-bestandigt, så til markiser og kalecher bør du vælge UV-bestandigt akrylstof. Du kan også bruge det til havemøbler, hvor der er behov for stof med ekstra slidstyrke.
Rengøring og pleje af vandafvisende/vandtæt stof
Når stof er produceret med den specielle egenskab at holde vand ude, er det vigtigt at behandle stoffet rigtigt. På den måde sikrer du, at stoffet får en længere levetid og bedre ydeevne. Derfor er det vigtigt at følge stoffets vaskeanvisninger nøje. Også valg af vaskemiddel har en afgørende betydning, når du vasker vandafvisende/vandtætte stoffer. Traditionelle flydende vaskemidler kan slide på stoffet, så den vandtætte/vandafvisende egenskab forsvinder. Her er det ofte bedre at vælge vaskemidler i pulverform end i flydende form. Det sikreste valg er dog at bruge et vaskemiddel, der er lavet specielt til vask af vandtætte/vandafvisende materialer. Ved tørring af vandafvisende og vandtætte materialer er det vigtigt ikke at tørre ved for høj varme. Stil tørretumbleren på lav eller medium varme eller hæng til tørre.