SILKE - stof og metervarer

Filtrer
produkter

Om Silke

Hvad er silke?

Silke er en naturlig proteinfiber der i modsætning til f.eks. uld og bomuld forekommer som filament - dvs. en lang, uafbrudt tråd. Silke produceres af mange forskellige arter af insekter, men i tekstilsammenhæng er der primært tale om silkeormen af arten Bombyx mori. Når den når stadiet af sit liv hvor den transformerer sig self fra orm til møl, vikler den sig selv ind i en kokon lavet af en enkelt lang tråd - silke. En enkelt silkeorm kan producere 1600 m silketråd.

Silke er et smukt, skinnende materiale der er utroligt slidstærkt i forhold til sin tykkelse. Det har igennem historien været et højt eftersøgt materiale til tekstil, til tider så meget at det overgik guld i værdi. Selv i dag er det ikke lykkedes at producere et syntetisk materiale der kan efterligne alle silketrådens egenskaber, og det anses derfor stadig som et enestående luksusprodukt.

Silkens historie

Tegn på silkeproduktion strækker sig så lang tilbage som 3000 f.Kr., og muligvis endnu tidligere. Kina var ikke det eneste land der forsøgte sig med silke, men kineserne havde en unik fordel: i Kina voksede det hvide morbærtræ, hvis blade var foretrukket af den vilde silkesommerfugl i sit larvestadie. Denne silkesommerfugl - som egentlig er en art af møl - producerede en silketråd der var glattere, mere jævn og mere rund end hos andre mølarter og derfor langt mere attraktiv at arbejde med.

Serikultur, eller kunsten at avle silkeorme til silkeproduktion, blev hurtigt en fundamental del af livet i Kina. Der gik ikke lang tid før det at klæde sig i silke blev forbudt for alle undtagen kejserfamilien og de højest rangerende embedsmænd. Der var strenge regler for hvem der måtte bære silke helt op til midt i det 17. århundrede. Desuden havde Kina praktisk talt monopol på silkeproduktionen - og der arbejdedes ihærdigt for at sikre at det forblev sådan. Produktionsprocessen var en beskyttet hemmelighed, og der var dødsstraf for enhver der måtte forsøge at eksportere silkeormen og dens æg til andre lande. Så vigtig en handelsvare var silken at Kina fasthold deres monopol i over 1000 år.

Det netværk af handelsruter der strakte sig fra Kina hele vejen til Middelhavslandene kaldes for "silkevejen", for det var langs disse ruter at silke eksporteredes i store mængder til omverdenen. Det var en eftersøgt luksusvare så langt væk som Romerriget, hvor det blev et statussymbol at kunne give sin kone beklædning af silke. Der blev forgæves forsøgt at indføre lovgivning som skulle begrænse brugen af silke, for Senatet var bekymrede for at den store efterspørgsel ville skabe voldsom ubalance i handelen.

I det 6. århundrede forsøgte man sig for første gang med silkeproduktion i Europa. Først i det østlige Romerrige, men efterhånden spredte det sig til flere lande. I det 11. og 12. århundrede oplevede især Italien og dets blomstrende bystater et stort boom i sin silkeindustri, og landet var hovedeksportør af højkvalitets silkestoffer indtil det 16. århundrede hvor det blev overhalet af Frankrig. I midten af det 18. århundrede kunne England kalde sig rival til Frankrig og Italien, primært takket være teknologiske gennembrud der gjorde tekstilproduktionen lettere og mere effektiv. Omkring samme tid oplevede Frankrig og Italien en ti år lang epidemi af en parasit der udryddede næsten hele bestanden af silkeorme. Selv om italienske silkeavlere havde held med at at komme sig oven på denne epidemi, førte stigende urbanisering til at mange avlere både i Italien og Frankrig søgte mere lukrative jobs på fabrikker. I dag avles der ikke silke i disse lande, men begge er stadig vigtige producenter af vævede og strikkede silketekstiler.

Hvordan fremstilles silke?

Silke er en naturlig proteinfiber der kommer fra mølarten Bombyx mori. Når silkeormen er klar til at gå fra larve til møl, udskiller den en lang, ubrudt kæde af flydende silke. Denne kæde hærdes når den kommer i kontakt med luften og danner det der kaldes et filament. Når silken udskilles er den som udgangspunkt dækket af et beskyttende materiale kaldet sericin. Efter to til tre dage er silkeormen fuldstændig viklet ind i sin kokon. Under normale omstændigheder vil silkeormen transformeres og gnave sig fri af kokonen som fuldvoksen silkesommerfugl. Silkeavlere vil sortere kokonerne og sætte et antal velformede eksemplarer til side til næste generation af silkeorme. Resten går til silkeproduktionen.

Kokonerne til silkeproduktion behandles med damp, udtørring i solen eller på anden vis for at slå silkeormen ihjel før den kan nå at blive til et møl. Dette er for at bevare det lange filament i ét stykke. Kokoner som er blevet tilbage efter at møllet er fuldvoksent kan godt bruges, men kræver mere arbejde for mindre materiale. Kokonerne dyppes i kogende vand i ganske få minutter for at opløse den beskyttende sericin der ellers fungerer som en slags lim der holder fibrene sammen. Herefter kan kokonerne børstes for at finde enden af filamentet. Når enderne er fundet, grupperes flere silkefilamenter. Disse vikles om en spole for at danne en lang, sammenhængende tråd. De fineste silketråde er dannet ved at vikle kun fire filamenter sammen. Hele processen fra kogning til spoling af silken er en enormt delikat proces som udføres af specialister. Det tager omkring 5,5 kg kokoner for at producere 0,5 kg rå silke.

Før silken farves og væves skal den gennemgå en proces der på engelsk hedder "degumming". Det vil sige at det koges i vand med sæbe, enzymer e.l. for at fjerne den klistrede sericin. Typisk reduceres silkens vægt med 20-25% efter afkogning. Afkogning gør fiberen finere, mere elastisk og giver det en smukkere glød, men gør til gengæld også at den er mere sårbar over for sollys, sved og sømskrid. For at modvirke dette tab i vægt kan silke undergå "weighting", også kaldet betyngelse. Det betød før i tiden at det behandledes med metaller og salte som øgede silkens vægt og volume. I dag er denne metode næsten fuldstændig erstattet af en mere skånsom metode der involverer akryl-fibre. Dette giver silken et tungere fald, men reducerer også nogle egenskaber som slidstyrke og resistens over for krøl. Ubetynget silke er finere og tekstil vævet af denne silke kræver meget mere råmateriale for at opnå samme tyngde og stivelse som et tilsvarende materiale af betynget silke. Tekstil af ren råsilke er derfor meget dyrt, og betynget silke kan være et billigere alternativ. Ægte silke har ofte en værdi af mm (Mommé), hvor en højere mommé-værdi angiver en højere betyngning.

Silkes egenskaber

Silke har mange egenskaber der er værd at fremhæve, men den mest fremtrædende er nok dens naturlige glans. Silkefiberen har en unik, prisme-lignende konstruktion der gør det muligt for lys at brydes fra flere vinkler. Det er derfra silke har sit skinnende, glansfulde udseende. På trods af silkes delikate udseende er det faktisk en af de stærkeste naturfibre. Silke har en trækstyrke og fleksibilitet der gør det velegnet som sy- og broderitråd.

En anden egenskab der gør silke så eftertragtet er at det er utroligt blødt og glat at røre ved. Afhængigt af stoftypen kan det have et blødt eller mere sprødt fald, men i alle tilfælde har det en unægtelig elegance. Det har også gode temperaturregulerende egenskaber der gør at den føles kølig i varmt vejr og varm i koldt vejr. Selv tynde silkematerialer kan holde varmen, og der har derfor været tradition for f.eks. fint strikket silkeundertøj til skisport. Desuden kan silke absorbere omkring 30% fugt uden at føles våd, hvilket yderligere øger komforten. Tøj og sengelinned af silke føles luksuriøst og er derfor foretrukket af mange producenter af kvalitetsmaterialer. Silke er meget modtageligt over for farve, og silkestof kan derfor fås i intense, flotte farver.

I modsætning til andre naturfibre krymper silke ikke i vask - forbeholdt at det behandles rigtigt. Det krøller ikke så meget som bomuld, men mere end f.eks. uld og syntetiske fibre. Ligesom uld er silke sårbar over for møl, især hvis ikke det holdes rent. Stoffet kan evt. sikres imod insektangreb ved behandlinger som imprægnering. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at silke mørnes af sollys hurtigere end andre fibre. For at bevare silketekstiler så lang tid som muligt, bør de holdes rene fra støv, snavs og fedt, og det bør opbevares i et mørkt miljø væk fra direkte sollys.

Anvendelse af silke

Som nævnt i afsnittet om historie blev silke anset som et luksuriøst materiale der i lang tid var forbeholdt de højeste samfundslag. I dag er der ikke love som forbyder silkebeklædning på samme måde, men silke har beholdt sit ry som kostbart og enestående luksustekstil. Den smukke, glansfulde overflade og elegante drapering er begge attraktive egenskaber der resulterer i elegante aftenkjoler, cocktail-ensembles og brudekjoler. Det bruges også til slips, pyntelommetørklæder og endda hele jakkesæt. Bluser og skjorter af silke er populære på grund af deres høje komfort og sofistikerede udseende. Desuden er silke ideelt for lingeri på grund af sin bløde, glatte overflade og temperaturregulerende egenskaber. Der er også tilbehør af silke såsom tørklæder, sjaler, lommetørklæder m.m. Silke kan bruges som foer både til beklædning og som foer til håndtasker og lignende. Da silke er meget modtageligt over for farve kan selv de enkleste tilbehør være fantastisk smukt og dekorativt.

I mange kulturer består traditionelle klædedragter af silke. Nogle eksempler er japanske kimonoer og Indiske sarier. Mange dragter til højtider og ceremonier rundt om i verden er af silke, og ofte er disse kostbare beklædningsgenstande forbehold særlige lejligheder.

Silke kan også anvendes i boligen. For eksempel er silke utroligt behageligt som sengetøj, både som lagen og dyne- eller pudebetræk. Udover at være blødt og temperaturregulerende er det også flot, og gør sengen til et dekorativt såvel som et praktisk møbel. Silkebrokade kan blive til pragtfulde pyntepuder. Silkes farvemodtagelighed gør også at det til tider er blevet brugt som malerkanvas, der lader kunstnere skabe detaljerede og farvestrålende billeder. Ligeledes er silketråd populært til broderi på grund af sin enestående glans og gode slidstyrke. Malede eller broderede vægdekorationer i silke udstråler luksus og vil opløfte ethvert rum de befinder sig i.

Vasketips til silke

I princippet bør silke håndvaskes med vaskemidler der har lav pH-værdi eller som er specifikt beregnet til silke. De fleste silkestoffer kan dog godt vaskes i maskine på et skånsomt program. Temperaturen må maksimalt være 40° C, og maskinen må ikke være meget fyldt. Brug eventuelt en vaskepose for ekstra beskyttelse. Silke tåler ikke tørretumbling og bør ikke hænges til tørre i direkte sollys.

Silke kan som regel stryges på lav eller middel temperatur, og dette gøres bedst mens stoffet er fugtigt. Det kan være en god ide at lægge et viskestykke mellem stoffet og strygejernet for at skåne stoffet. Desuden tåler silke alle de almindeligt anvendte rensevæsker, men bør behandles meget forsigtigt. Pletrensning har stor risiko for misfarvning og skjolder.