BAMBUS - Stof og metervarer

Filtrer
Den miljøvenlige, holdbare og farveægte stofløsning
Bambus er ekstremt miljøvenlig, bruger meget lidt vand til at vokse, behøver ingen skadelige pesticider og er 100% biologisk nedbrydeligt. I modsætning til nogle andre metervarer bliver vores bambus stof ikke ved med at krympe eller miste form efter brug, når det plejes ordentligt. Det betyder, at du kan regne med, at beklædning eller andet lavet i bambus forbliver flot, vask efter vask. Mens bambusfibre kræver langt mindre farvestof sammenlignet med bomuld, viser stoffet også farven exceptionelt godt. Som en af de største fordele ved bambus, så holder stoffet også rigtig godt på farve.
Stofguide: Hvad er bambus?
produkter

Hvad er bambus:

Bambus er et hurtigt voksende og yderst bæredygtigt materiale, som mennesket har anvendt i flere tusinde år. Bambus menes oprindeligt at stamme fra Kina men vokser i dag i det meste af verden i tropiske og subtropiske klimaer. Hvor bambus i rigtig mange år er blevet brugt til huse, møbler og papir, så er det først i de seneste 20 år, at man for alvor er begyndt at bruge Bambus til beklædning. Dette skyldes blandt andet, at man har fået produktionsfaciliteter som kan udvinde bambustræet fibre, så de kan spinnes til garn, og laves til stof. Når bambustræet bearbejdes fra træmasse  til fibre, så bevarer stoffet sine mange naturlige egenskaber hvilket gør det til et rigtig brugbart materiale til stof. Mange producenter har ligeledes fået øjnene op for bambus' mange egenskaber, og planten er blevet et symbol på bæredygtighed.

 

Egenskaber ved Bambus stof:

Med stoffets voldsomme popularitet og symbol, som et bæredygtigt stof er det interessant at kigge på nogle af de mange egenskaber der er ved bambus. Først og fremmest er bambus et holdbart og blødt materiale, som har en naturlig glans. Bambus stof er super allergivenligt, og det er derfor perfekt, hvis man oplever allergi ved andre naturlige stoffer, såsom uld eller hamp. stoffet er antibakterielt og virker derfor, som en form for naturlig deodorant. Den antibakterielle egenskab er meget vigtig for bambusplanten, da den tillader bambus at vokse og blomstre vildt uden brug af pesticider og gødning. Egenskaben bevares således når træet bearbejdes til stof, og er med til at holde bæreren frisk, velduftende og hygiejnisk. Bambus Stof har tilmed en evne til at absorbere fugt, og holde kroppen tør. Planten har nemlig pga. det regnfulde klima et naturligt behov for at kunne absorbere meget vand. Bambus som stof kan som følge heraf optage ca. 3 gange så meget vand som Bomuld. Denne evne er også nyttig, hvis du er typen som sveder, da det er med til at holde dig tør på de varme dage. Stoffet tager samtidig godt imod sol, og giver en naturlig beskyttelse mod UV-strålerne. Bambus stoffets struktur gør det samtidig utrolig åndbart, da mini huller i tværsnittet af stoffet  gør stoffet bedre i stand til at absorberede fugt, og tillader gennemstrømning af luft. Eftersom stoffet er vant til at vokse i varme og skiftende klimaer, så har planten også en naturlig nedkøling og en god isolering. Stoffet vil derfor køle i varmt vejr, og holde dig varm når det er koldt. Sidst men ikke mindst så er en stor egenskab ved stoffet at det er så bæredygtigt. Der er allerede nævnt at stoffet ikke behøver hverken gødning eller pesticider, og derudover har bambus en evne til at vokse i områder hvor andre afgrøder ikke kan. Nye skud vokser samtidig ud af bambusplanten, når de gamle forgår. Planten reproducere dermed sig selv, og kræver ikke noget arbejde her. Bambus er samtidig utrolig effektivt arealmæssigt hvor planten vokser tæt op af hinanden. Læg dertil at bambus er den hurtigst voksende plante, og de fleste typer bambus vokser mellem 5-20 centimeter om dagen, mens nogle arter er i stand til at vokse op imod 1 meter om dagen. Dette betyder at der produceres op i mod 10 gange mere bambus per kvadratmeter jord end bomuld. Eftersom bambus er en plante, så er den samtidig med til at absorbere co2 fra luften, og bidrager således til en reduktion af drivhusgasser. Denne er altså nogle af grundene til at bambus bliver betragtet som en af de mest bæredygtige stoffer.

Produktion af Bambus stof: 

Når vi ser på bambus som et bæredygtigt stof, så er dette i høj grad med forudsætningen om at produktionen er foregået på en ordentlig måde. Ser man på en stor del af bambus produktionen, så er det desværre ikke tilfældet. Bearbejdningen af stoffet kan nemlig være yderst skadeligt hvis man bearbejder det som rayon/viskose bambus. Her er stoffet nemlig semi-syntetisk, og der bruges  her en masse skadelige kemikalier til at nedbryde træfibrene. Disse farlige kemikalier smides ud efter brug og er på den måde både skadeligt for produktionsarbejderne, såvel som for miljøet. Derudover kræver processen også en del vand og er altså dårlig for miljøet på flere forskellige måder. Denne måde at producere bambus på ses desværre ofte, da det er en billig måde at producere bambus stof på. Eftersom producenterne på denne type af bambus ofte kun tænker på profit, så risikere man samtidig at bambussen kommer fra ikke bæredygtige skove, som derfor ikke bliver genplantet. Ønsker man at gøre noget for bæredygtighed og ordentlige arbejdsforhold, så skal man derfor være meget opmærksom på at man ikke vælger stoffer produceret som viskose/rayon.
En anden og bedre måde at hvis bambus stoffet produceres som Lyocell. Ved denne metode bearbejdes træfibrene i et lukket kredsløb og med ikke skadelige kemikalier. Ved denne proces kan størstedelen af vandet og kemikalierne ligeledes genbruges. Lyocell er det samme materiale som TENCEL, men TENCEL er dog et beskyttet varemærke. Hos Garn & Metervarer er vi meget opmærksomme på bæredygtighed, og vores bambus stoffer er derfor Lyocell. Stofferne er mærket med OEKO-Tex 100 certificeringen som sikre at de er fri for allergi- og kræftfremkaldende stoffer. Du kan derfor være sikker på, at produktionen er foregået på en ordentlig måde, og at arbejderne ikke er blevet udsat for farlige kemikalier ved produktionen.