DIY: Trendy quiltet børnejakke
Janne Blumenfeld (Instagram: @byblumenfeld) har i samarbejde med os lavet denne cool drengejakke bestående af vores Punto di Milano, Antipilling fleece samt vores Rib-jersey stof. Resultatet er blevet super flot, og vi er vilde med farvekombinationen! Du kan i dette blogindlæg følge med step-by-step, og se, hvordan jakken er lavet. Måske skal du kaste dig ud i et lignende projekt?
1. Materialer udvælges
Jeg starter mit projekt med at finde det det helt rette materiale til børnejakke der skal laves. Jakken skal gerne holde på varmen i efteråret, men samtidig være nem at bevæge sig i. G&M Stof og tekstiler har et stort udvalg af de forskellige metervarer. Men til dette projekt er der altså brugt følgende metervarer:
1 m. Punto di Milano i navy
1 m. Antipilling fleece i gul
1 m. Rib-jersey i gul
Jeg var i tvivl om Punto di Milano var for kraftig, jeg tog derfor en meter bomuldsjersey i mørkeblå for en sikkerheds skyld. Det vidste sig dog, at Punto di Milano fungerede som jeg ville have det.
Du kan finde alle stoftyperne ved at trykke på dem lige her: antipilling fleece, bomuldsjersey og rib med stræk.
2. Mønsterdele
Efter at jeg har valgt de forskellige stoftyper, så tager jeg min mønsterdele frem. Jeg sætter Antipilling fleece og Punto di Milano fast til hinanden inden jeg bruge mønsterdelen. Antipilling fleece er et perfekt stof da den ikke miste sin form ligesom alle andre normale fleece metervarer. Antipilling fleece skal bruges som inderstof og Punto di Milano skal bruges som ydrestof. Mønsterdele der skal quiltes placeres på stoffet, så man kan se hvor store flader der ønskes quiltet. Jeg klipper altid mønsterdelene EFTER jeg har quiltet, da de ellers bliver en anelse mindre.
3. Stoffet tegnes
Efter at jeg har fundet ud af vores store quiltning skal være begynder jeg at tegne. Du kan derfor både lave store og små quiltning, alt afhængig af stil og smag. Men jeg syntes det er meget fint med 5 - 6 cm som du kan se på billedet her.
4. Yderstof og inderstof syes sammen
Yder og inderstof - Punto di Milano som yder og gul fleece som inder, nåles godt sammen, og der syes langs de markerede linjer.
5. Færdig quilte
Jeg er nu blevet færdig med at quilte Punto di Milano med jersey rib og resultatet kommer til at se således ud.
6. Pipingbånd af ribjersey
Som en lille ekstra detalje har jeg valgt at lave et pipingbånd i lidt af den gule rib jersey. For at få den rigtige længde må jeg sy et par baner sammen, det kan du se nedenfor hvordan jeg gør. Først klipper jeg 3 strimler af 3 cm. bredde.
7. Placere strimlerne
Så snart strimlerne placeres ret mod ret i en vinkel, og der syes langs markeringen.
8. Hjørnet klippes af
Så snart jeg har fået placeret strimlerne klipper jeg hjørne af.
9. Bomuldssnor mellem jersey rib
Bomuldssnor placeres i midten på vrangsiden, og stoffet foldes omkring. Der syes helt tæt på snoren med en lynlås trykfod.
10. Piping færdig
Efter der er blevet syet helt tæt på snoren ser pipingen således ud.
11. Færdig syet børnejakke
Så er det bare at montere det på de udvalgte steder, når mønsterdelene syes sammen. Min børnejakke ser sådan ud.
Efterlad en kommentar