DIY: Fleecetrøje med halv-lynlås

Publiceret 18. November 2022


Materialebrug:

  • 1 m sort fleece
  • 1 m hvid fleece
  • 1 lynlås i sort eller hvid
  • Sytråd i sort eller hvid (man kan skifte mellem farverne, men jeg valgte bare at bruge hvid til hele trøjen)

Sådan gør du:

Jeg bruger ikke mønster til dette projekt, så jeg bruger en trøje jeg har i forvejen, til at klippe efter. Når du klipper, så husk at tilføje et par ekstra cm rundt om både “kroppen” og ærmerne, så der er noget sømplads.

Jeg starter med at lægge min trøje fladt ud på fleece stoffet, og klipper “kroppen” ud uden ærmerne eller halskraven. Jeg klipper et stykke i hvid og i sort.

Derefter lægger jeg ærmet fra trøjen ud på stoffet, og klipper efter - Her klipper jeg også både et hvidt og et sort stykke.

Så skulle du gerne have to ærmer - et sort og et hvidt, og to “krop” stykker - også et sort og et hvidt.

Krop stykkerne skal deles i fire på både det sorte og det hvide stykke. Ærmerne skal deles i to, også både det sorte og det hvide, som vist forneden. Jeg har målt efter med mit målebånd, så jeg sikrer mig, at det bliver lige klippet ud.

 

Så skal der byttes om!

Nedenfor ser du hvordan jeg har samlet ærmerne, og så har jeg startet ud med at samle den øverste del af kroppen, og den nederste del. De to øverste stykker af forsiden syr jeg ikke sammen endnu, fordi lynlåsen skal syes i mellem dem.

 

Så skal det øverste af bagsiden og forsiden syes sammen ved skulderen, som vist på billedet nedenfor. Husk også, at klippe halsudskæringen på forsiden lidt dybere end på bagsiden.

 

Til kraven skal der måles rundt i halsudskæringen. Tilføj lidt ekstra cm for en sikkerheds skyld. Så skal målet halveres, og der skal klippes to firkanter - en i hver farve - med det halverede mål i længde, og bredden skal være 20 cm.

De to stykker skal syes sammen.

Så kan kraven syes i!

Den ene side af kraven sættes fast i halsudskæringen og syes på som set nedenfor.

Derefter skal kraven foldes ind og nåles fast, men ikke syes på endnu.

Så skal lynlåsen i.

Husk at folde kraven ind over lynlåsen, som vist på billedet.

Når lynlåsen er syet i, klipper jeg et lille snit under lynlåsen i hver side, så jeg kan sy dem sammen.

Nu kan jeg sy toppen og bunden af “kroppen” sammen.

Herefter skal skal den syes sammen i siderne, og så skal ærmerne også syes sammen.

Ærmerne skal nu syes på kroppen, og til sidst skal den rå kant, på bunden af trøjen og på enderne af ærmerne, foldes op og syes - Og så er den færdig!

Du vil måske også kunne lide:


Efterlad en kommentar

Bemærk venligst, kommentarer skal godkendes før de offentliggøres

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.