HØR

Filtrer

Hør er blevet en af de store favoritter indenfor bæredygtige tekstiler. Hør bruger mindre vand end andre tekstiler og kræver ingen kemiske midler eller pestecider. Hør har i flere tusinde år været brugt i alt fra beklædning til dekoration pga. dets holdbarhed. Hør er åndbart, slidstærkt, let, absorberende, antimikrobielt, modstandsdygtigt og køligt. Det kan nemlig nedsætte din kropstemperatur om sommeren, i modsætning til bomuld.

produkter

100% naturligt hør

Hør blevet en af de store favoritter indenfor bæredygtige tekstiler. Hør har i flere tusinde år været brugt i alt fra beklædning til dekoration pga. dets holdbarhed. Hør er åndbart, slidstærkt, let, absorberende, antimikrobielt, modstandsdygtigt og køligt. Det kan nemlig nedsætte din kropstemperatur om sommeren, i modsætning til bomuld. Hør bruger mindre vand end bomuld og kræver ingen kemiske midler eller pestecider. Hør har den samme egenskab som hamp, at det er 100% bionedbrydeligt. På varme sommerdage virker hør kølende og er meget behageligt at have på. Af hør kan du bedst sy bluser, blazers eller bukser med vidde. hør er også fremragende til viskestykker, sengetøj, duge og servietter.

Fra hør-plante til hør stof

Almindelig hør er en 30-50 centimeter høj kulturplante, der i Danmark vokser forvildet på uopdyrket jord og planten er rig på lange fibre. Hør er fremstillet af hørgarn der er spundet af fibre der er fundet i hør-plantens stilk. Stoffet er utroligt populært og har været brugt i mange år. Tekstilet er bl.a. et af verdens ældste og kan spores helt tilbage til Ægypten for mere end 4000 år siden. Gennem tiden har materialet fremstået som et eksempel på renhed. Tekstilet er blevet anvendt i alt fra tøj til sengesæt, sengetæpper, håndklæder og meget mere. Forarbejdningsprocessen fra at frøet er blevet sået, til at det færdige tekstil er vævet kan variere, hvoraf nogen strækker sig over 250 dage. De færdigevævet tekstiler går derefter under navnet hør. Den lange forarbejdningsproces gjorde, at det tildligere kun var tilgængeligt for overklassen. Et tekstil af 100% hør er utrolig stærkt, når det er vådt og er ofte vævet sammen med bomuld. Blandingen af linned og bomuld gør, at tekstilet har de to egenskaber fra begge materialer, nemlig blødt og stærkt.

Vasketips til hør

Forskellige tekstiler skal vaskes på hver sin måde og nogle tekstiler skal efterbehandles. Er du den mindste smule i tvivl om, hvordan du skal behandle bestemte tekstiler, bør du altid følge vaskeanvisningen. Undlad at forvaske tøjet i maskinen, medmindre det er meget beskidt. Du sparer tid, tøjet bliver en smule mindre slidt, og du skåner miljøet. Vasker du tøjet ved lave omdrejninger krøller dit tøj mindre, og vender du vrange ud på det, skåner du dit tøj mod slid under vasken. Hvis du insisterer på at bruge skyllemiddel, skal du være opmærksom på, at mange typer skyllemiddel indeholder blegemiddel. Hør kan være besværligt som materiale, hvis man ikke passer ordenligt på. Det har nemlig let ved at blive krøllet og kan også let krympe med 4-5 %. Hør bør skånevaskes ved normal til lav temperatur på enten 40 eller 90 grader. Det bør desuden vaskes for sig selv eller eventuelt med andre materialer, som har samme instrukser. Efter vask bør det hænges op og eventuelt stryges, mens det stadig er fugtigt.