Bæredygtighed

For os spiller bæredygtighed en stor rolle i forhold til mode. Det er vigtigt for os, at have fokus på miljøet samt at have en bæredygtig og miljøvenlig tankegang. Bæredygtighed er et begreb, som omhandler flere forskellige parametre. Her er der både tale om social bæredygtighed, økologisk bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed. Hos G&M lægger vi vægt på den sociale bæredygtighed i form af social retfærdighed og ordentlige arbejdsforhold. Vi ønsker også at beskytte naturen, ved at give miljøet de bedste betingelser, og for at undgå en belastning af miljøet. Derfor tager vi også højde for den økologiske bæredygtighed. 

Vores produkter

STOF OG TEKSTIL 

Med vores brede udvalg af stof og tekstil, er det vigtigt for os at have fokus på den gode kvalitet. Vores metervarer er derfor produceret af gode materialer, som ikke belaster miljøet. Særligt bomuld, hvilket bl.a. ses i vores jersey, bomuldspoplin og musselin, som er en naturlig fiber, der er biologisk nedbrydeligt. Derudover har vi vores polyester, som er et fint kunstfiber, men som samtidig er genanvendeligt. Polyesterfibre er også meget stærke, hvilket gør at materialet har en høj slidstyrke. Vi har også et stort udvalg af metervarer i 100% hør, samt en lækker hørblanding med viscose.

Danmarks grønneste forhandler af stof og tekstil

Hos G&M har vi en målsætning der hedder Danmarks grønneste forhandler af stof og tekstiler. Vi vil gerne være de grønnestes indenfor vores felt, fordi vi ved hvor vigtigt bæredygtige tekstiler er. Vores kunder ønsker flere økologiske metervarer for at undgå skadelige kemikalier. Både for deres egen skyld, for jordens skyld, og for de menneskers skyld, som arbejder med stof og tekstiler under fremstillingen.

For at nå vores mål om at blive Danmarks grønneste forhandler af stof og tekstil, så forpligter vi os til at: 

100% af alt bomuld inden 2022 skal have GOTS-certificeringen

Når du køber økologisk bomuld, så kig efter GOTS-certificeringen. Med den er du sikker på, at bomulden er produceret økologisk, og at en række krav om arbejdsforhold, spildevand og brug af kemikalier er overholdt. Mindre stofproducenter har dog ofte ikke denne certificering, da det er en omfattende proces at få - Vi vil derfor i høj grad arbejde sammen med større og veletablerede producenter der kan bære opgaven og levere GOTS-certificeret bomuld. 

50% flere fairtrademærkede produkter inden 2022

For os er det vigtigt at vi ved, hvor vores produkter kommer fra. Det er vigtigt for os at vide, at vores samarbejdspartere/producenter har taget hånd om ordentlige vilkår. Det er også vigtigt for os, at vi kan bidrage til de forskellige områder, hvor vores tekstiler bliver produceret. Vi ønsker kun at samarbejde med de virksomheder, hvor vi er sikre på gode arbejdsvilkår. Derfor er vores mål at vi inden år 2022 har 50% flere fairtrademærkede tekstilvarer. 

 100% af alt vores polyester skal være genbrugeligt inden 2022

Vi har som mål at alle vores tekstilvarer, som kan genbruges, bør blive genbrugt. Derfor forpligtiger vi os selv til at alle vores polyestertekstiler inden 2022 er genbrugelige. Vi er godt på vej mod målet, da vi på nuværende tidspunkt har mange polyestertekstiler, som kan genbruges. Vores mål er også at flere polyestervarer skal være fremstillet af genbrugelige materialer.  

 

Bæredygtig emballage

Læs mere om bæredygtig emballage. Vi leverer forsendelser med FSC mærket kasser og pakkefyld, som derudover også er 100% nedbrydeligt.

 
 

 

Certificering:

image1

GOTS
En certificering af tekstiler fremstillet af økologiske fibre. Når du køber økologisk bomuld, så kig efter GOTS-certificeringen. Alle fibre skal være dyrket og forarbejdet i henhold til strenge miljømæssige og toksikologiske kriterier. Det er obligatorisk for enhver våd forarbejdning, at der er et fungerende anlæg til behandling af spildevand. GOTS-certificerede produkter er fremstillet af mindst 95 % økologiske fibre. Alle samarbejdspartnere i forsyningskæden er certificeret.

 

image1

Fairtrade
Et kvalitetsmærke for fair bomuld og fairtrade-bomuld. Fairtrade garanterer landmænd en løn baseret på den globale minimumspris og yderligere handelstillæg, som de kan investere i deres lokale økosystemer. Fair afgrøder beskytter landmændenes sikkerhed og sundhed, understøtter effektivt vandforbrug og forbyder brugen af farlige kemikalier eller genetisk modificerede bomuldsafgrøder.

GRS logo

GRS
The Global Recycle Standard certificerer genanvendt indhold i et produkt. Alle produktionsprocesser i forsyningskæden sikrer det endelige produkts integritet. Udover at monitorere det genanvende indhold, som anvendes i det færdige produkt, sætter certificeringen endvidere høje miljømæssige krav til alle led i forsyningskæden.

 

OCS Logo

OCS - Organic Content Standard
The Organic Content Standard garanterer sporbarhed og integritet af mindst 95% certificerede, økologiske materialer gennem alle faser af produktionen.