ULD stof og metervarer

Hvad er det?

Uld er en naturfiber bestående af keratin, hvilket er et protein der findes i hår, negle, horn og fjer. Til forskel fra hår eller pels er uld dækket af mange bittesmå overlappende, ensrettede skæl. Uld kommer primært fra får, men kan også være fra geder, kameler, lamaer m.m. Langt det meste fåreuld kommer fra naturens side i en cremet hvid farve, men bestemte racer af får producerer uld i brun, sort, sølv, og blandinger af disse.

Ulds historie

Brugen af uld til tekstil kan spores 10.000 år tilbage i verdenshistorien. Flere ældgamle kulturer opdagede at fårets uld kunne fugtes, presses og formes til tæpper. Denne teknik er det vi kender som filtning, og filtet uld var udbredt i Kina og Ægypten længe før opfindelsen af spinding og vævning.

Uld er den første animalske naturfiber der blev anvendt til vævning. Det menes at være romerne der fandt på ideen at karte ulden - det vil sige at børste og udrede uldfibrene så de var lettere at spinde til garn. Det antages også at romerne er de første til målrettet at avle får med den hensigt at forfine kvaliteten af fårets uld.

I starten af middelalderen var uldhandel en central del af flere europæiske landes økonomi. England og Spanien tjente stort på eksport af rå uld, og datidens Nederlandene og Italien byggede store dele af deres økonomi på tekstilproduktion. Uldeksport var så vigtig en del af markedet at England forbød deres amerikanske kolonier at handle uld med andre end England selv, og Spanien indførte et krav om royalt samtykke før man kunne eksportere merino får - en race som havde en særligt fin pels. Alligevel var det Spanien der introducerede får til Agentina, Uruguay og Australien. I starten af det 20. århundrede havde Australiens uldindustri overhalet Europas, og er i dag stadig den vigtigste producent af uld på verdensplan.

Ligesom bomuld oplevede uld konkurrence i 1950'erne og 1960'erne i takt med udviklingen af kunstfibre. Som modsvar på den dominerende materialistiske kultur opstod hippiebevægelsen, der blandt andet tog afstand fra kunstfibre til fordel for mere naturlige tekstilmaterialer. Denne bevægelse menes at have bidraget til en fornyet interesse i uld til tekstilbrug.

I dag udgør uld en meget lille andel af den samlede tekstilproduktion. På trods af flere forsøg er der endnu ikke nogen menneskeskabt fiber der har de samme egenskaber som uld. I stedet for erstatning fokuseres der derfor mere på forskning inden for behandlinger der kan ændre eller tilføje egenskaber til uldfiberen. Derudover findes der nye måder at blande natur- og kunstfibre på, så uld stadig kan følge med de stigende krav til mode og tekstilindustri.

Produktion af uld

Den rå uld klippes af fåret i ét stykke. Den bedste lammeuld fås når lammet er omkring 6 måneder gammelt og klippes for første gang. Denne første pels er den fineste og blødeste, og betragtes derfor som særligt værdifuld. Derefter klippes fåret ca. en gang om året. Et alternativ til klipning med saks og barbermaskine er en proteinindsprøjtning der danner et naturligt brud i uldens vækst og gør det muligt at fjerne ulden med håndkraft en uge efter indsprøjtningen.

Før det spindes, opdeles ulden i kvalitetsklasser baseret på fibrens diameter. Denne måles i mikrometer, og jo mindre diameteren er, jo finere er ulden. Længde, farve, renhed og krusethed er også vigtige faktorer.

Så skures ulden for at rense den for snavs og andre urenheder. Derefter kartes, strækkes og spindes ulden til garn. Denne type garn kaldes kartegarn og har en tekstureret, busket overflade. Der skelnes mellem kartegarn og kamgarn, der gennemgår en ekstra proces hvor ulden kæmmes for at give fibrene en mere ensartet, glattere overflade. På engelsk kaldes kamgarn også "worsted yarn", og det bruges til beklædning hvor der ønskes et mindre "loddent" udseende end ukæmmet uld.

Begge typer af garn er nu klar til at blive vævet eller strikket.

Ulds egenskaber

Som nævnt i det indledende afsnit består uld af proteinet keratin, der er det samme materiale f.eks. hår og negle er lavet af. Afhængig af fåret det kommer fra, kan uld være cremefarvet, brun, sort, sølvfarvet, eller en blanding af flere af disse.

Uldfiberen er kruset, og dens naturlige struktur giver den en varmeisolerende effekt. Når ulden spindes vikles krusningerne omkring hinanden og øger den allerede solide fibers trækstyrke. Derudover giver den krusede struktur en slags 'hukommelse' - det vil sige at beklædning af uld holder sin form. Krøllede jakker eller lignende kan dampes eller hænges i et fugtigt miljø og vil genvinde formen uden behov for at tøjet stryges eller presses.

Uld som endnu ikke er klippet af fåret er dækket af en type fedt der indeholder lanolin. Lanolin er en gullig substans der under rensningen af uldfibrene fjernes, opsamles og anvendes i produkter som f.eks. kosmetik og vandtæt voks. I nogle tilfælde undgås denne renseproces fordi det naturlige fedtlag er med til at give uldfiberen sine vandafvisende egenskaber. Et eksempel er traditionel Aran uld, der originalt blev brugt af skotske og irske fiskere fordi den gav god beskyttelse mod vejr og vind.

Selv uden lanolin er ulds overflade vandafvisende. Fiberens indre er derimod hygroskopisk, hvilket vil sige at det let optager vand fra sine omgivelser. Uld kan absorbere store mængder af vand uden at føles våd. Det gør uld til et fantastisk materiale i kolde, våde klimaer, for selv under disse forhold vil ulden hjælpe med at holde på varmen. Filtet uld der er efterbehandlet med lanolin er vandafvisende, åndbart og har antibakterielle egenskaber. Et stykke beklædning af uld behøver ofte kun at blive luftet for at slippe af med dårlig lugt, og dermed kan der spares arbejdet med at vaske materialet.

Uld er tilmed ikke letantændeligt og går først i brand under høje temperaturer.

Hvad kan uld bruges til?

Ulds slidstyrke og brandhæmmende egenskaber anvendes mange steder på industrielt niveau, men størstedelen af den globale uldproduktion går til beklædning. Der findes mange forskellige typer af uldstof, fra helt lette og luftige varianter der minder om musselin til tunge, groftvævede flannel og tweed-stoffer. Dertil er der bløde worsted uld stoffer som gabardine og barathea.

Det er muligt at finde eksempler på undertøj og anden beklædning i direkte kontakt med huden fremstillet af uld, men det er mere almindeligt at se det brugt til overtøj og tilbehør. Tykkere tekstiler bruges ofte til f.eks. jakker, sweatere, arbejdsskjorter m.m. Worsted uld bruges især til jakkesæt og anden formel beklædning, til dels fordi det holder formen så godt som det gør. Derudover er der et væld af tilbehør til at holde varmen: hatte, handsker, halstørklæder, sokker, og skiundertøj kan med fordel laves af uld.

Der er selvfølgelig også mulighed for at anvende uld rundt omkring i boligen, for eksempel som varme tæpper, møbelbetræk, m.m.

Er uld bæredygtigt?

Uld er både en fornybar og bionedbrydelig resurse - hvilket er et godt udgangspunkt når det gælder bæredygtighed. Men uldproduktion er ikke nødvendigvis uden konsekvenser for miljø og dyrevelfærd.

Først og fremmest har det meget at sige, hvilke vilkår fårene lever under. Et kendt problem er at for mange får samles på for små græsarealer, hvilket fører til forringet eller helt manglende plantevækst. Et ansvarligt landbrug vil sørge for at undgå overgræsning, blandt andet ved at veksle mellem hvilke områder fårene opholder sig på, og vil desuden sørge for at disse områder er fri for pesticider og andre kemikalier der er skadelige for flokken.

Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at dyrene har det godt resten af tiden. En bæredygtig tilgang til græsning er en del af fårenes velfærd, men der bør også lægges vægt på at de bliver klippet af veltrænet personale så oplevelsen bliver så stressfri for fåret som muligt.

Der går en mængde resurser til produktion af uld, lige fra opdrætning af fåret til behandling af rå uld til spinding osv. En anden nævneværdig faktor er, at fordi Australien og New Zealand er de førende eksportører af uld, kan der være store miljøomkostninger forbundet med fragt. Til gengæld er det ofte muligt at spore produktet hele vejen tilbage til kilden. Det er på grund af organisationen Australian Wool Innovation (AWI), der samarbejder med store dele af landets uldindustri for at kontrollere kvalitetsstandarder og fremme bæredygtighed. De ejer mærket Woolmark, der gives til produkter der opfylder en række krav til kvalitet - blandt andet, at hele forsyningskæden fremgår.

Uld har også den fordel, at det er et langtidsholdbart materiale. Det er resistent over for snavs og lugt, og kan ofte nøjes med at blive hængt op og luftet i stedet for at behøve vask - hvilket øger levetiden endnu længere. Og når den uldne sweater eller blazer engang bliver slidt, så kan materialet ofte genbruges. Ligesom f.eks. bomuld kan gamle uldtekstiler skæres i strimler og spindes forfra - ofte i kombination med ny uld for at styrke de kortere genbrugsfibre. Selv fibre der ikke egner sig til tekstilproduktion kan få nyt liv som isolation, fyld m.m. Selvom uld kun udgør omkring 1% af verdens fiberproduktion (ifølge Textile Exchanges 2022 rapport), er det nævneværdigt at omkring 6% af disse uldfibre er genbrugt.

Vasketips til uld

Der kan være stor variation inden for stof af uld og hvilken behandling der er passende. Afsnittet her giver nogle generelle retningslinjer for pleje af uldvarer, men er du i tvivl bør du altid følge vaskeanvisningen for det enkelte materiale.

Før i tiden var det nødvendigt at håndvaske uld for at undgå at fibrene blev filtet under maskinvask. I dag har mange uldvarer modtaget antifiltbehandling der gør det muligt at vaske i maskinen. Det vil fremgå af vaskeanvisningen, hvis din vare kan maskinvaskes. Det anbefales at anvende et skåneprogram på enten 30 eller 40° C, samt at bruge vaskemiddel specifikt beregnet til uld.

Tekstiler af uld bør ikke tørretumbles. Det anbefales derimod at lade materialet ligge vandret til tørre. Uld har en god evne til at holde formen og krøller derfor meget lidt eller slet ikke. Ofte er det nok at varen dampes eller hænges op i et fugtigt miljø for at udrette krøller.

Uld kan renses kemisk, men ofte er det ikke nødvendigt. Som nævnt i tidligere afsnit er uld resistent over for pletter og lugte, og behøver ofte kun luftes før de igen er klar til brug. Det kan også være en god ide at tage uldvarer ud af skabet og hænge dem op for at undgå at de bliver angrebet af møl eller andre insekter. En anden mulighed er at bruge mølkugler af f.eks. cederduft, der beskytter mod skadedyr.